Danny Bruslund og Jes
Christensen har nu gennem flere år kørt landet rundt med deres 2
musikalske sang-foredrag. Det startede med Erik Påske, som blev en
kæmpe succes. Derfor blev de to musikalske venner enige om at udvide
med et foredrag mere, ganske enkelt fordi tidligere kunder
forlangte, at de skulle komme igen med noget nyt. Valget faldt på
Gustav Winckler, som også blev en stor succes. De to venner har
derfor allerede gang i det 3. projekt,
En aften med John
Mogensen,
som nu kan bookes.
Arrangementerne
foregår omkring et klaver, som et fortællende sang-foredrag om
Eriks, Gustavs eller Johns liv og død.
Hele engagementet
varer 2 x 45 min og byder på godt 20 kendte viser, sange og
evergreens, som alle vil kunne synge med på, alt sammen krydret med
muntre fortællinger og informationer – lige fra fødsel til død. |